Grundejerforeningsområdet ligger centralt i forhold til motorvejen ca. 700 m fra afkørsel 27 "Greve N", hvor der er direkte forbindelse både til Lolland/Falster eller Fyn/Jylland i sydlig retning og mod København, Malmø (lufthavnen), Helsingør og Sjællands Odde i nordlig retning.

Det er ikke kun i bil, der er gode forbindelser, men også med bus og s-tog. S-tog stationen "Hundige" ligger kun ca. 10-15 minuters gang fra området, hvor der hvert 20. minut kører tog mod København og Køge. I myldretiden kører togene hvert 10. minut. Fra stationen kører linierne A og E.

Hvis man ikke vil gå til stationen, kan man tage bussen fra et af de tre stoppesteder, der ligger ved området. Linierne 224, 225, 400S og 91N går fra stoppestederne på Godsvej, og 225 går fra stoppestederne på Lillevangsvej.